English German

Ølgårds historie

Der findes ingen præcise oplysninger om Ølgård før omkring 1870.

Perioden mellem 1870 og 1930 var præget af trange kår, hvilket betød at Ølgård skiftede ejer ca. 25 gange. Min farfar Valdemar Hansen, rejste fra Frederikssund området for at bestyre gården i 1928. Et par år senere, blev han gift med datteren Eline Hansen fra nabogården. De købte herefter Ølgård. I 1950èrne byggede parret laden og stalden, hvor Herberget nu er etableret.

De fik 4 børn og drev gården med køer, grise og markbrug med korn, roer og kartofler. I 1961 overtog sønnen Herluf og hans hustru Åse Hansen, gården. De ombyggede stalden til at huse udelukkende malkekøer, hvilket var driftsformen de følgende 10 år.For at lette arbejdsbyrden på gården, ombyggede de stalden til slagtesvin i 1980. De udvidede markarealet med kartofler, hvilket de drev med omhu. Gården ligger lige vest for den jyske højderyg hvor jorden er meget sandet, og derfor velegnet til kartoffeldyrkning.

Jeg købte gården af mine forældre i 2004 og jeg valgte herefter at bortforpagte det mest af jorden bort. En dag i 2005 kom arkitekt Andreas Blinkenberg fra Foreningen af Pilgrimsvandrere forbi, og spurgte om jeg havde interesse i at få stalden lavet om til et herberg for vandrere.

Han indsendte projektet til en konkurrence som Realdania Fonden havde udskrevet, og Andreas Blinkenbergs forslag om herberger langs Hærvejen, blev et af vinderprojekterne.

Det lød som et spændende projekt, at gården igen kunne blive et sted hvor folk mødtes og overnattede. 

Skrevet af Flemming Hansen 2007.

Ølgård anno 2016

I sommermånederne holder vi holdt åbent som herberg for vandrende, cykelister og ridende. Der kommer i gennemsnit ca. 300 personer om året.

Laden er i gang med at blive ombygget til en stor aktivitets og fest sal. Der bliver mulighed for at dyrke sports aktiviteter eller afholdelse af fest med op til 150 personer. Der bliver bygget en lille scene til optrædende.

 

Undermenu

Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| Login